Denne artikel indgår i rapporten "Medbestemmelse - frihed eller forbandelse".
Af Anne-Marie Dahl, Fremtidsforsker hos Futuria
De sidste 10 år har det fra mange virksomheder lydt, at de unge medarbejdere er svære at motivere og fastholde. De vil ses og høres fra dag et, er (over)følsomme og zapper hurtigt videre til et bedre tilbud, især når det bliver svært. Nu viser Deloittes Millennial Survey 202087, at millennials ønsker at blive hos deres nuværende arbejdsgiver i mindst 5 år, hvor de tidligere ville forlade arbejdsgiveren efter to år.
Covid-19 er et godt eksempel på det, man inden for fremtidsforskningen kalder et ”wildcard”. Noget uforudset der sker pludseligt og rammer vores virkelighed uden mulighed for gradvis tilpasning, og som samtidig har store konsekvenser for samfundet og vores hverdag.
Spørgsmålet er nu, om Covid-19 har vendt op og ned på alle udviklingstendenser, eller om vi kommer tilbage til ”normalen” igen - og hvis ikke, hvordan vil Covid-19 påvirke de unges forhold til arbejdet og livet i det hele taget?
Unge i dag har oplevet to enorme kriser, inden de bliver 35 år. Først finanskrisen og nu Covid-19. De unge er samtidig dem, der rammes hårdest af en mulig økonomisk nedgang, hævder den bulgarske politolog Ivan Krastev, som taler om en ny Generation C, hvor C står for Corona.88 Vil den nuværende krise få de unge til søge tryghed og jobsikkerhed, som tallene fra Deloittes Millennial Survey 2020 tyder på?
Som fremtidsforsker stiller man sig altid på kanten af her-og-nu-statistikker. Konkrete begivenheder kan påvirke holdningsundersøgelser kraftigt, især når der er tale om en akut krisesituation. Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre", før folk styrtede ned i det lokale supermarked og købte gær og toiletpapir. Reptilhjernen tog åbenbart over, og angsten for det ukendte har ligget som et lag over det meste af 2020. Aktuelle undersøgelser skal derfor nok læses med en her-og-nu-skepsis.
Når vi kigger ind i fremtiden, er det altid en god idé at arbejde med flere scenarier eller udviklingsretninger i tidsånden. Her er et par forskellige bud eller scenarier for unge og deres relation til arbejdet efter Covid-19.
De færreste unge er nok så kyniske som i scenarie tre, men Covid-19 har tydeliggjort et ungdomsoprør, som har ligget på lur. Klimaudfordringerne ser ud til at optage mange unge, og måske vil de sætte handling bag ordene. Vende forældrenes model ryggen, droppe den materialistiske livsstil, flytte i mindre boliger eller i kollektiv, satse på deleøkonomi og kun arbejde det nødvendige. I givet fald kan virksomhederne få et endnu større problem med både at tiltrække og motivere unge medarbejdere, der sætter ”livet over arbejdslivet”. Og det får måske heller ikke de unge til at blive i samme job mange år frem.
Covid-19 har sikkert givet mange unge en ordentlig vingedasker, gjort det svært for de nyuddannede at komme ind på arbejdsmarkedet og skabt en angst for at falde igennem. Derfor er det ikke mærkeligt, at Deloittes Millennial Survey 2020 viser en tendens til, at unge gerne vil blive længere tid i jobbet. Det er klart også en mulighed fremover.
Som virksomhed skal man dog nok ikke gøre det til en sovepude. Så snart vi forhåbentlig har fået vaccineret os ud af den aktuelle krise, vil det fortsat være vigtigt at have fokus på rekruttering og fastholdelse af de unge medarbejdere samt sikre sunde organisationer, hvor arbejdslysten er i højsædet. Derfor vil de unge også i fremtiden kræve at blive mødt i øjenhøjde og mærke, at arbejdet giver mening for MIG – coronakrise eller ej.