Medbestemmelse
2021
Fagartikel

Når Covid-19 påvirker arbejdslysten og trygheden i arbejdet

Vi arbejder med et lille tankeeksperiment. I en krisetid har vi måske mere brug for tryghed i vores job og en sikker løn hver måned end for medbestemmelse, mening, ledelse og balance i arbejdslivet.

Denne artikel indgår i rapporten "Medbestemmelse - frihed eller forbandelse".

Af Videncenter for God Arbejdslyst

I de kommende afsnit præsenterer vi kort alle de faktorer, som påvirker vores arbejdslyst. Det er faktorerne mening, mestring, ledelse, balance, resultater og kolleger. Og resten af rapporten handler, som bekendt, om faktoren medbestemmelse. Men hvad nu hvis vi for en stund legede, at vi havde to faktorer mere - jobsikkerhed og løn. Ville de have en større indflydelse på arbejdslysten, end de andre faktorer, når vi - som under COVID-19 - befinder os i en krisetid?

Lønnen betyder noget for livstilfredsheden

Vi havde en tese om, at løn måske ville få en ny betydning, når vi i en krisetid oplever et større fokus på stabilitet i arbejdslivet. Flere oplever utrygge betingelser i deres arbejdsliv, og nogle må gå ned i løn eller tid for at beholde deres job. Måske ville løn netop optræde som en faktor på lige vilkår med de andre faktorer i vores undersøgelse? Her viser vores resultater dog helt klart, at faktoren løn ikke har en indflydelse på vores arbejdslyst – omend den, ligesom vi også i tidligere undersøgelser har konstateret, stadig har betydning for vores samlede livstilfredshed. Går du ned i løn, eller oplever du at have en dårlig løn, så påvirker det altså dit liv generelt.

Samtidig kan vi se, at temperaturen for løn er ganske lav. Den er på temperatur 63 ud af 100 point. Dette tyder på, at danskerne ikke er ovenud tilfredse med deres løn – hvilket altså risikerer at smitte negativt af på livstilfredsheden. Temperaturen er til sammenligning også generelt lavt i forhold til danskernes arbejdslyst, som er på 72.

De unge er utilfredse med deres løn

Det kan synes overraskende, at flere end hver femte dansker vurderer, at de slet ikke eller i mindre grad får en rimelig løn for det arbejde, de udfører. Det er specielt de yngre, som føler, at lønnen ikke er passende. Her har danskerne i alderen 18-34 år en løntemperatur på 57.

Derudover er der også forskel på mænd og kvinders vurdering. Temperaturen for mænd er på 66 sammenlignet med 60 for kvinderne. Mænd vurderer altså i højere grad, at de er tilfredse med deres løn.

Når det handler om at sammenligne sin løn med andre, hvad enten det er ligesindede eller i forhold til andre faggrupper, så ser vi samme tendens. Hver fjerde angiver, at de slet ikke eller i mindre grad får en rimelig løn sammenlignet med kolleger, der har samme uddannelsesbaggrund samt erfaring. Ligeledes angiver næsten 25 procent, at de slet ikke eller i mindre grad får en rimelig løn sammenlignet med andre faggrupper. Her ser vi, at det i høj grad er blandt de yngre aldersgrupper, at lønnen opleves som utilstrækkelig.

Faktoren løn har ikke indflydelse på vores arbejdslyst.

Jobsikkerhed påvirker din arbejdslyst

Covid-19 har i høj grad sat sine spor i samfundet. En ellers normal indkøbstur har i Covid-19-tiden ændret sig markant, og har fået tilføjet både mundbind, afstand og håndsprit. Det samme gælder en helt almindelig arbejdsdag. Nedlukninger tvinger danskerne til at arbejde hjemmefra. For nogle fungerer det, og for andre er det svært at balancere. Derfor har vi undersøgt om Covid-19-krisen har påvirket den potentielle nye faktor jobsikkerhed.

Dykker vi lidt ned i faktoren jobsikkerhed, kan vi se en tæt sammenhæng til arbejdslysten. Det er altså en faktor, som har indflydelse på vores arbejdslyst – omend kun knap så meget som nogle af de andre faktorer, vi kigger på i de kommende afsnit. Hermed kan vi konkludere, at det betyder noget for danskerne at have sikkerhed i deres job, når der er krise, og det er jo ganske naturligt.

De unge er mere udsatte

Når vi spørger ind til sandsynligheden for at blive opsagt, vurderer over 75 procent af danskerne, at det slet ikke eller kun i mindre grad er sandsynligt, at de bliver opsagt. Dette virker umiddelbart positivt, men der er stadig grund til bekymring, da den positive tendens umiddelbart er stærkere blandt de ældre alderskategorier. Vi kan nemlig se, at de unge i alderen 18-34 år oplever en større usikkerhed i jobbet under Covid-19 sammenlignet med danskere i alderen 55 eller ældre.

En kæp i hjulet på karriereplaner eller familie

De unge føler sig måske mere usikre, fordi de frygter en opsigelse og manglende erhvervserfaring kan gøre det svært at komme ind på jobmarkedet igen. Ligeledes er mange unge i denne aldersgruppe i gang med at opbygge deres karriere eller i gang med at stifte familie, og en fyring kan sætte en kæp i hjulet på de planer.

Deloittes Millennial Survey 20201 viser, at flere fra ”Generation Z” vil blive hos deres nuværende arbejdsgiver i mindst fem år, hvor de før ville have forladt dem inden for to år. Dette underbygger tanken om, at unge føler en større usikkerhed på jobmarkedet, end de har gjort tidligere.

Dette kan munde ud i en generel usikkerhed i forhold til jobsikkerheden og give grobund for en større bekymring for fremtiden generelt – ikke kun blandt unge. Hele 28 procent af danskerne svarer i vores undersøgelse, at de er delvist enige eller helt enige i, at de er mere bekymrede for fremtiden under end før Covid-19. Dette indikerer, at krisen har haft betydning for danskerne generelt og ikke kun for de unge.

Som vi har dokumenteret i vores undersøgelse, er de unge dog særligt udsatte i relation til jobsikkerhed. Derfor har vi fået en fremtidsforsker til at give sit bud på, hvordan scenarierne kan udspille sig for de unge i de kommende år.


Referencer:

  • Deloitte 2020