Denne artikel indgår i rapporten "Medbestemmelse - frihed eller forbandelse".
Af Videncenter for God Arbejdslyst
I vores undersøgelse svarer 65 procent af danskerne, at de i høj eller meget høj grad har indflydelse på, hvordan de løser deres opgaver. Vi kan udlede, at vi føler en høj grad af medbestemmelse, når vi skal planlægge vores opgaver. Men har vi også indflydelse på antallet af timer, vi bruger om ugen?
Den anerkendte britiske økonom John Maynard Keynes forudsagde i 1930, at den ugentlige arbejdstid i 2030 ville være nede på 15 timer om ugen, og han var nervøs for al den fritid, vi ville få1. Det er nok ikke realistisk, at vi når ned på det timetal de kommende år, men flere forfattere, virksomheder og antropologer sætter spørgsmålstegn ved, om 37 timer er det rigtige antal timer at arbejde om ugen2.
Man kunne stille sig selv spørgsmålet om, hvorvidt vi sidder fast i en forestilling om, at antallet af timer er lineært proportionelt med den produktivitet og værdi, vi giver på arbejdet. Eller om opgaveløsningen er vigtigere end antallet af timer?
Ifølge antropolog Dennis Nørmark så er mennesker, der arbejder betydeligt mindre end de fleste faktisk mere produktive. Men hans oplevelse er også, at vi de sidste 30 år har fastfrosset arbejdstiden på 37 timer uden at forholde os til, om det er det rigtige antal timer til at løfte på opgaverne, og om det reelt er nødvendigt at arbejde 37 timer pr. uge for at være innovative, skabe forandring eller fremdrift3.
Odsherred Kommune har ikke givet medarbejderne færre timer, men de har givet medarbejderne mulighed for at fordele timerne anderledes. Her har de indført fire dages arbejdsuge, men med samme timetal. Nu kan medarbejderne fordele de 37 timer på fire dage i stedet for på fem dage4. Ifølge kommunen selv har det givet en langt større fleksibilitet i medarbejdernes arbejdsliv og givet borgerne mulighed for at komme i kontakt med kommunen, når borgerne selv har fri. Det kan umiddelbart lyde besnærende. Men et opmærksomhedspunkt kunne være, at medarbejdernes arbejdstid reelt ikke bliver mindre. Den bliver bare forskubbet, så den gennemsnitlige arbejdstid er ni timer lang. For nogle medarbejdere kan det reelt skubbe til balancen i arbejdslivet og gøre det svært at balancere arbejde og privatliv. En mulighed kunne være også at kigge på antallet af timer om ugen.
I Morten Münsters bog ”Jytte vender tilbage” er budskabet, at 37 timers planlagt arbejde ikke giver mening på det danske arbejdsmarked længere. Her er brug for at friholde noget tid, så man ikke har planlagt sin kalender med møder, opgaver og projekter i samtlige 37 timer5.
Samtidig er forfatteren ikke fortaler for alle de forandringsprojekter, strategiplaner og ambitioner, der bliver sat i søen. I stedet mener han, at man skal tage ved lære af de forandringer, man allerede har sat i gang og undersøge, hvordan det er gået med forandringerne.
Morten Münster mener, at ledere er gammeldags, når de ufleksibelt holder fast i, at når man får løn for en 37 timers arbejdsuge, så skal man også være til stede og tilgængelig i 37 timer. Det gav mening i industrisamfundet ved samlebåndene, men han mener ikke, at det giver mening i en dynamisk verden, hvor vi skal være agile og omstillingsparate. 53 procent af danskerne i vores undersøgelse bakker op om, at virksomhederne er blevet bedre til at udnytte de digitale muligheder, og 29 procent er delvist eller helt enige i, at de har større mulighed for at arbejde hjemmefra, end før Corona-krisen. Disse pointer er med til at underbygge påstanden om, at er der er god mulighed for at kigge mere fleksibelt på arbejdslivet, antallet af timer og placeringen af dem.
25 procent af vores energiforbrug sker i hjernen. Hvis man hele tiden belaster sin hjerne og aldrig får ro og kommer ned i gear, så mister virksomheden den innovative kraft, og medarbejderne går ned på det. - CEO Henrik Stenmann.
En af de virksomheder, der har lavet en reel forandring, ikke bare i antallet af timer om ugen pr. medarbejder men også i måden, de arbejder på, er it virksomheden IIH Nordic. I 2017 indførte IIH Nordic som en af de første virksomheder i Danmark en 30 timers arbejdsuge for deres medarbejdere. De følte, at der var behov for at gøre tingene anderledes, hvis de skulle være produktive.
Pointen er ikke, at IIH Nordic har droslet ned på antallet af arbejdsopgaver eller ambitioner. Tværtimod har de aldrig været så produktive som nu, og de har aldrig haft så stort et økonomisk overskud - i 2019 var det steget med 233 procent. Men de har valgt at tilrettelægge deres arbejdsopgaver anderledes. De har hentet effektivitet ved hjælp af teknologiske værktøjer, og de har sat fokus på tidsrøverne - mail og møder, så det i højere grad er sat i system7.
Ifølge historiker Rutger Bregman der havde taletid på World Economic Forum i Davos 20198, så kan vi ved at nedsætte arbejdstiden til en fire-dages arbejdsuge være med til at løse nogle af samfundets store problemer. Han er af den overbevisning, at det kan bidrage til at reducere psykisk pres og antallet af stresstilfælde.
Rutger Bregman argumenterer også for, at det vil reducere klimabelastningen grundet mindre udledning af CO2 og antallet af ulykker på vejene vil falde, fordi trafikken bliver mindre. Desuden vil fejl begået i arbejdstiden falde, fordi lange arbejdsdage øger risikoen for ulykker og fejl. Ligeledes agiterer han for, at det vil have indflydelse på ligestillingen mellem kønnene, da fædrene kan få en større rolle i forhold til børnene, når man i højere grad kan deles om pligterne i hjemmet.
Sidstnævnte pointe bliver understøttet i en tidligere undersøgelse fra Videncenter for God Arbejdslyst, som vi gennemførte i samarbejde med YouGov blandt godt 1.000 respondenter9. Her svarer 57 procent af mændene i undersøgelsen, at deres partner har ansvaret for at vaske tøj, og 80 procent af kvinderne svarer bekræftende, at de vasker tøjet derhjemme. 48 procent af mændene svarer ligeledes, at deres partner har ansvaret for at gøre rent, og 71 procent af kvinderne svarer bekræftende, at de selv gør rent. Men vi ser også, at mændene oplever, at det er dem, der arbejder mest pr. uge uden for hjemmet. Og de mange ekstra timer taler ikke for en kortere arbejdsuge.
Dette er ikke kun et gældende perspektiv for den menige medarbejder. Selv med en 37 timers arbejdsuge arbejder mange medarbejdere langt mere end det. Ifølge tal fra Danmarks Statistik, så arbejder 25,9 procent af danskerne mere end de 37 timer, som er den normale arbejdsuge nu10. Det gælder ikke kun medarbejderne men også lederne. I følge ekspert i effektivitet og planlægning, forfatter Trine Kolding, der har skrevet bogen ’Den effektive leder’ 48, så er det nærmere vores egen mentale barriere, der holder os på jobbet i alt for mange timer, end det er et nødvendigt onde for at være en dygtig leder. I bogen har hun interviewet 20 ledere, der rent faktisk når i mål med at være gode ledere inden for normal arbejdstid.
Konklusionen er bl.a. at ledere skal turde at gøre op med de gængse normer om, at mange timer på arbejdet er lig med at være en dygtig leder eller medarbejder. Vi roser ofte medarbejdere, der bruger mange timer på deres arbejde, og vi roser måske mindre de medarbejdere, der forsøger at skabe en fornuftig balance. Derfor ligger der et stykke arbejde i, at man som leder har mod til at gøre op med den forestilling. Og så skal vi måske stille os selv spørgsmålet, om det er antallet af timer, der gør forskellen, eller det er måden, vi løser opgaverne på. Ligeledes kan vi stille spørgsmål ved, om lederen løser for mange opgaver alene, eller medarbejderne i højere grad skal med ind i ’ledelsesrummet’ og få et langt større ansvar.