Denne artikel indgår i rapporten ”Balance – harmoni eller hamsterhjul”.
Af Videncenter for God Arbejdslyst
Mistillid og mistrivsel præger hverdagen for langtids-sygemeldte i Danmark. De føler sig direkte modarbejdet af et tungt og rigidt system, som gør dem mere syge end raske. Det viser en unik undersøgelse blandt 700 langtidssygemeldte danskere foretaget af Videncenter for God Arbejdslyst og Epinion.
Årsagen til sygemeldingen kan være enten fysisk eller psykisk sygdom – herunder stress.
I løbet af et år har ca. 6 procent af lønmodtagerne en sygefraværsperiode på over 30 sammenhængende dage – hvilket er definitionen på en langtidssygemelding. Langtidssygemeldinger udgør ca. 40 procent af det samlede sygefravær i Danmark,1 og årsagen til langtidssygemeldinger er primært:
Undersøgelsen tegner generelt et dystert billede af langtidssygemeldtes tilværelse, hvor livstilfredsheden er 25 procent lavere end hos raske borgere, og hvor hverdagen præges af følelser som utilstrækkelighed, afmagt og skam. Undersøgelsen viser, at hver tredje langtids-sygemeldte mener, de var blevet hurtigere raskmeldt, hvis kravene fra systemet var mindre. De langtidssygemeldte føler sig især modarbejdet af kommunen, jobcentret og lovgivningen – og de oplever, at systemet sår tvivl om, hvor syge de egentligt er, og at de økonomiske hensyn vejer tungere end de menneskelige.
Til trods for at langtidssygemeldte borgere ”blot” sygemeldes fra deres arbejde, viser vores undersøgelse, at sygemeldingen bliver definerende for hele måde, de lever deres liv på. Sygemeldingen påvirker deres selvopfattelse i alle øvrige roller i livet. Mange udvikler således en følelse af at være utilstrækkelige i rollen som forældre og partnere og ubrugelige i rollen som samfundsborgere, fordi de ikke bidrager aktivt til familien eller samfundets sammenhængskraft.
De langtidssygemeldte giver udtryk for, at de ønsker at være aktive medspillere i deres liv og bidrage til samfundet omkring dem. De oplever dog, at deres krop og sind bestemmer, om de er i en fase med fremgang, tilbagegang, stilstand eller afsporing i forhold til deres raskmelding. Deres sygdom og sygemelding sætter således begrænsninger for deres livsførelse, hvilket skaber en følelse af afmagt og frustration.
Det skaber en følelse af skam og dårlig samvittighed, når de langtidssygemeldte oplever at være utilstrækkelige i deres roller i livet og ikke at bidrage til samfundet. Deres selvopfattelse er påvirket af, at diskursen i samfundet flere steder er, at ledige og sygemeldte er dovne og ikke ønsker at bidrage.
Mange sygemeldte har en oplevelse af, at ”man skal være rask for at være syg”, fordi systemet stiller så høje krav til dem. De har derfor brug for hjælp til at navigere i systemet, så risikoen for at blive overset eller fejlbehandlet minimeres. De fleste får hjælpen af familie, venner og psykologer, mens de omvendt føler sig modarbejdet af lovgivningen og i nogle tilfælde af kommunen.
Med kobling til balancetemaet for nærværende rapport vil vi i det følgende zoome ind på særligt den gruppe, hvis langtidssygemeldinger er psykisk betinget. Hyppigste årsag til sygemeldingerne i denne gruppe er nemlig netop stress.2 Og på flere, væsentlige områder adskiller denne gruppe sig fra gruppen der er sygemeldt med fysisk sygdom.
De sygemeldte med psykisk sygdom udgør ca. en tredjedel (35 procent) af de langtidssygemeldte. Stort set hele vejen rundt har de sygemeldte med psykisk sygdom det sværere end de sygemeldte med fysisk sygdom. Hvor to tredjedele med fysisk sygdom har været sygemeldt under 5 måneder, gælder det kun halvdelen af de sygemeldte med psykisk sygdom. Under sygemeldingen er en næsten en tredjedel blevet opsagt, hvilket er betydeligt flere end blandt de sygemeldte med fysisk sygdom, hvor det er under hver femte.
De sygemeldte med psykisk sygdom har lavere tillid systemet end de sygemeldte med fysisk sygdom. Det gælder især tilliden til arbejdsgiver, hvor 22 procent svarer, at de har lav tillid, og 15 procent svarer, at de slet ingen tillid har. Den lave tillid til arbejdsgiver skal ses i lyset af, at flere end hver tredje mener, at arbejdsgiveren har det primære ansvar for, at de blev syge. Ud over arbejdsgiver peger en del (20 procent) også på forhold i privatlivet som årsagen til sygemeldingen.
Langtidssygemeldte med lav tillid til arbejdsgiver har 31 procent lavere motivation for at vende tilbage til arbejdspladsen, end det er tilfældet for gruppen med høj tillid.
Noget, som i særlig grad adskiller sygemeldte med psykisk sygdom fra sygemeldte med fysisk sygdom, er, at de oplever en større psykisk belastning pga. deres sygemelding. De har flere bekymringer om alt fra økonomi, arbejdslivet og fremtiden generelt. De kæmper også i højere grad med selvbebrejdelser, tanker om hvordan andre ser dem, og de føler sig mere ensomme. De mange bekymringer og det lavere selvværd er formentlig med til at forklare, at de også oftere føler sig mere nedtrykte end sygemeldte med fysisk sygdom.
Sammen med Epinion har vi undersøgt langtidssygemeldtes hverdag, trivsel og motivation for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
700 tidligere og nuværende langtidssygemeldte har besvaret et spørgeskema i perioden 22. februar – 24. marts 2021. Data er indsamlet på webpanel, og deltagerne er et repræsentativt udsnit af langtidssygemeldte danskere – inkl. ledige.
Epinion har desuden fulgt 14 langtidssygemeldte borgere i perioden 19. april – 7. maj 2021. Borgerne dokumenterede deres hverdag i et digitalt forum.
Vores undersøgelse viser, at der blandt de langtidssygemeldte er en overrepræsentation af kvinder mellem 35 og 55 år. Ca. halvdelen er gift, hvilket er ca. samme andel som i befolkningen som helhed – og ca. halvdelen har børn, hvilket er lidt flere end i befolkningen generelt.
De langtidssygemeldte er generelt veluddannede, da hovedparten har enten en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse.
Langt de fleste er i beskæftigelse, men ca. hver femte er ledige, og dermed udgør de ledige altså en væsentlig højere andel blandt de langtidssygemeldte end i befolkningen som helhed.
En tredjedel tjener mellem 300.000 og 399.999 kr. om året før skat, og samlet set befinder to tredjedele sig i intervallet 200.000 – 499.999 kr. Sammenlignet med befolkningen som helhed, er der færre blandt de langtidssygemeldte, der har enten en meget lav eller en meget høj indkomst.
De langtidssygemeldte er bosat over hele landet og afspejler befolkningens geografiske fordeling næsten én til én.
