Jane Goul ejer og driver virksomheden JaneGoul.dk. Hun er uddannet sygeplejerske og har
en kandidat i folkesundheds-videnskab fra Aalborg Universitet. Jane har tidligere arbejdet som offentlig- og privatansat sygeplejerske inden for forskellige specialer. Derudover har Jane blandt andet arbejdet som projektleder i Psykiatrien samt som konsulent for nordjyske kommuner inden for det specialiserede socialområde. Jane bidrager med sundhedsfaglig rådgivning på individuelt niveau med medarbejdere og ledelse samt støtter en struktureret strategi for sygdom i virksomheder.
Denne artikel indgår i rapporten ”Balance – harmoni eller hamsterhjul”.
Af Videncenter for god arbejdslyst
Kollegerne bliver også ramt, når en medarbejder bliver alvorligt syg. Og det skal der tages hånd om, mener Jane Goul, så stressen ikke føres videre – men man på bedst mulig vis kan tage hånd om sin syge kollega.
Jane Goul har i sit arbejde set utallige eksempler på, hvordan sygdom kan ramme den gode balance – både i arbejdslivet og i livet generelt. Netop derfor bryder hun sig ikke om at opdele livet i arbejdsliv og fritidsliv.
”At opdele menneskers liv i arbejdsliv og fritidsliv er en utopi. Det gælder ikke mindst i de tilfælde, hvor der er sygdom inde på livet. Sygdom skelner ikke mellem arbejde og fritid eller mellem den personlige og den professionelle identitet”.
Man kan både være ramt af sygdom, hvis man selv er syg, og hvis man er pårørende. Set fra arbejdspladsens perspektiv er det ofte vanskeligt at identificere den sidstnævnte gruppe af medarbejdere, da de ikke nødvendigvis selv er synligt påvirkede af sygdommen. Men de er alligevel sygdomsramte og vil i mange tilfælde have både fysisk og psykisk fravær.
Derfor er der ifølge Jane Goul rigtig god grund til at være bevidst om forskellen mellem at være syg og at være ramt af andres sygdom. I samme forbindelse pointerer Jane, at man sagtens kan være sygdomsramt, selvom man er fysisk til stede på arbejdspladsen:
I klassisk forstand er sygefravær en betegnelse for, at medarbejderen ikke er til stede på arbejdspladsen på grund af sygdom. Men sygefravær kan også være et udtryk for en mental tilstand af fravær, hvor medarbejderen ganske vist er fysisk til stede, men mentalt befinder sig et helt andet sted på grund af egen eller andres sygdom. - Jane Goul.
Sygdom udfordrer forskellige relationer både på og uden for arbejdspladsen. Kollegerne til en sygdomsramt er typisk udfordret på flere forskellige måder.
Det kan være helt konkret med en følelsesmæssig involvering i den sygdomsramte kollega eller på det praktiske plan, en ændret arbejdsstruktur, nye og flere opgaver og et arbejdsfællesskab, der måske er påvirket af usikkerhed.
”Kolleger til sygdomsramte er ofte udsat for en kompleks psykisk påvirkning, da kombinationen af de sociale relationer mellem den sygdomsramte og kollegaen giver en ændret struktur i arbejdet. Det kan være særdeles udfordrende for den enkelte kollega", fortæller Jane Goul.
Sygdom vil ofte ramme oplevelsen af balance på arbejdspladsen. Det gælder både den enkelte medarbejders oplevelse af balance mellem arbejdsopgaverne og den tid, der er til at løse dem. Men også på et mere overordnet plan i forhold til de rammer og vilkår, der er omkring arbejdet. Set fra ledelsens perspektiv bliver arbejdet med at sikre en god balance på en sygdomsramt arbejdsplads ekstra forstærket af, at sygdomsramte ikke altid har sygefravær.
I mange virksomheder vil der være en række medarbejdere, hvis aktuelle eller tidligere sygdomme ikke fremgår af en fraværsstatistik. Det bunder ifølge Jane Goul typisk i, at sygdomsramte kan være pårørende eller selv have kroniske lidelser. Den sygdomsramte vil så typisk kompensere på en måde, hvor der ikke bliver registreret sygefravær. I perioder hvor sygdom rammer, bliver medarbejderens effektivitet og koncentration i arbejdet påvirket. Som leder kan det iflg. Jane Goul være vanskeligt at identificere sygdomsramte medarbejdere, som ikke har registreret fravær. Her er det helt afgørende, at der er en tryg og tæt dialog med medarbejderne for at imødekomme og opspore sygdomsramte medarbejdere.
”I virksomheder, hvor der er en tæt, professionel og tillidsfuld relation, vil den tidlige dialog om sygdommen kunne forebygge sygefraværet og nedbryde kompleksiteten i håndteringen af sygefraværet”, fortæller Jane Goul.
Jane Goul advarer imod at tale om sygdom som et aktivt valg, altså som noget den enkelte medarbejder ”vælger” eller måske ligefrem planlægger. I sådanne tilfælde bør ledelsen og HR-afdelingen overveje, hvad det er for et syn, man har på sine medarbejdere. Hvis en medarbejder ”vælger” at melde sig syg, handler det så i virkeligheden om, at man har en virksomhedskultur, hvor man ikke kan tale åbent om, hvordan man har det?
Man bør ikke underkende, hvor komplekst det kan være for en virksomhed at blive ramt af sygefravær på grund af en kronisk lidelse som fx gigt, diabetes eller en kræftdiagnose. Her er det Janes oplevelse, at rigtig mange HR-afdelinger og ledere kommer til kort:
De modige lytter og stiller sig til rådighed, men de færreste tilbyder sig som sparringspartner eller koordinator for medarbejderen, selv om der ofte er brug for det. Uanset hvilken sygdom der rammer, vil det næsten altid kræve en revurdering af målsætningerne i arbejdet. Måske for en tid. Måske for altid. - Jane Goul.
Når arbejdsfællesskabet rammes af sygdom og sygefravær, kan det have store konsekvenser for de øvrige kolleger. Jane Goul peger særligt på to faktorer i den sammenhæng, en ændret og ofte øget opgavemængde for de tilbageværende kolleger og en mental usikkerhed, der typisk kan være forbundet med at have en sygdomsramt kollega.
Hun pointerer yderligere, at det er en ledelsesopgave at bevare overblikket over opgavemængden og at sikre, at der er en fornuftig balance i opgavefordelingen. Opgavefordelingen kan typisk være påvirket igennem lang tid, hvilket selvsagt også påvirker kollegerne igennem længere tid. Den mentale tilstand kan ligeledes påvirkes af den ændrede opgavefordeling, men især når kollegaen har en personlig relation til den sygdomsramte. Her er ledelsens opmærksomhed på kolleger til sygdomsramte afgørende for, at den generelle trivsel og kvalitet i arbejdet opretholdes.
Jane Goul oplever, at det ofte er enormt udfordrende at vende tilbage til hverdagen på arbejdspladsen igen efter sin sygdom – eller i nogle tilfælde jo også med sin sygdom.
Det kræver et tillidsfuldt og professionelt rum, hvis medarbejderen skal være åben om sin situation omkring tilbagevenden på arbejdspladsen. Der er mange facetter, som kan påvirke overgangen fra sygdomsramt til en funktionsdygtig hverdag. Dialogen vil for mange ledere være forbundet med meget usikkerhed og en oplevelse af at mangle redskaber til at gennemføre dialogen bedst muligt.
