I en undersøgelse fra Videncenter for god arbejdslyst viser, at halvdelen af alle danske lønmodtagere udfører såkaldt skyggearbejde. De fleste dog kun i mindre omfang. Der er flere interessante forskelle, når vi zoomer ind på f.eks. alder, køn og sektor.
Vores undersøgelse viser, at 19 procent af lønmodtagerne i høj eller meget høj grad har en oplevelse af, at de jævnligt udfører arbejdsopgaver, som de ikke er forpligtede til eller får løn for. Det gør de, fordi de synes, at de bør udføre opgaverne af hensyn til fx borgere, kunder eller samarbejdspartnere. Kigger vi specifikt på medarbejderne i den offentlige sektor, er det hele 22 procent, der i høj eller meget høj grad føler sig nødsaget til at lave skyggearbejde.
At det i særlig grad er blandt de offentligt ansatte, at skyggearbejde er dominerende, skyldes formentligt, at en stor del af de offentligt ansatte arbejder med borgernær kontakt på den ene eller anden måde og derfor i særlig grad kan være ”udsat” for en følelse af at måtte gøre det en tand bedre for fru Jensen. En sådan følelse kan givetvis også forstærkes af organisatoriske omstændigheder som effektiviseringer, nedskæringer, mangel på arbejdskraft mv. Tilsvarende er det kun 17 procent af de privatansatte, der i høj eller meget høj grad oplever at udføre arbejdsopgaver, som de ikke er forpligtede til eller får løn for.
Omfanget af skyggearbejde anslås for de flestes vedkommende til at være op til ti timer om måneden. Således svarer 85 procent af dem, der har svaret, at de i større eller mindre grad udfører skyggearbejde, at de bruger op til 10 timer om måneden på ekstra arbejde, som de hverken bliver betalt for eller kan afspadsere. Tallene dækker over en kønsrelateret forskel. Fx kan vi se, at 47 procent af kvinderne i nogen, høj eller meget høj grad udfører skyggearbejde, mens det tilsvarende er 52 procent af mændene, der udfører skyggearbejde. 13 procent af mændene angiver, at de udfører mellem 11 og 20 timers skygge arbejde om måneden, og det tilsvarende tal for kvinderne er 9 procent. Denne kønsforskel, kan der helt sikkert være flere forklaringer på. Én forklaring kunne være, at det stadig i høj grad er kvinderne, der står for de praktiske opgaver i hjemmet, hvorfor en del af mændene måske alene af den grund har bedre tid til at løse ekstra opgaver på jobbet, som de egentlig ikke er forpligtet til, men som de oplever, at de bør udføre.
Vi har i undersøgelsen også spurgt til, hvorvidt nærmeste leder eller kolleger har kendskab til det skyggearbejde, som man udfører. Her ser vi en ret markant forskel mellem mænd og kvinder. Næsten halvdelen af mændene (47 procent) svarer, at deres nærmeste leder har kendskab til det skyggearbejde, de udfører, hvor det tilsvarende kun er gældende for knap fire ud af ti (38 procent) af kvinderne.
Ifølge Malene Friis Andersen, der har forsket i fænomenet skyggearbejde, bør kvinderne her tage ved lære af deres mandlige kolleger og i højere grad være åbne over for nærmeste leder om eksistensen af deres skyggearbejde. Hendes pointe er, at viden om ekstraarbejdet er forudsætningen for, at lederen kan hjælpe medarbejderen med at holde skyggearbejdet nede, give faglig sparring på udfordringerne og hjælpe med nødvendige prioriteringer - og samtidig anerkende den indsats, som medarbejderen leverer i en forhåbentlig begrænset periode.
Normalt kigger vi ikke så meget på kategorien ”ved ikke”, når vi præsenterer undersøgelser om danskernes trivsel og arbejdslyst. Men i dette tilfælde hvor det handler om omfanget af skyggearbejde og spørgsmålet om, hvorvidt ens nærmeste leder har kendskab til skyggearbejdet, er det iøjnefaldende, at hele 32 procent af de adspurgte faktisk er i tvivl om, hvorvidt deres leder har kendskab til det ekstraarbejde, de udfører. Igen er der god grund til at få skyggearbejdet frem i lyset, så den enkelte leder kan hjælpe medarbejderne med at holde skyggearbejdet nede, men også anerkende dem for en arbejdsindsats, der kommer eksempelvis borgere, kunder eller samarbejdspartnere til gode.
Denne artikel indgår i rapporten "Bæredygtige resultater - på sporet af et væredygtigt arbejdsliv".