Artiklen her indgår i rapporten ”Bæredygtige resultater- på sporet af et væredygtigt arbejdsliv”
Oplevelsen af manglende tid og af ikke i tilstrækkelig grad at have indflydelse på, hvordan resultaterne skabes bedst muligt, er en væsentlig grund til, at mange medarbejdere ikke oplever at levere de resultater på deres arbejde, som de kunne ønske sig. Det kalder på en særlig opmærksomhed fra lederens side.
Hver femte af de lønmodtagere, der oplever forhindringer i forhold til at kunne levere de resultater, som de ønsker, peger på manglende indflydelse på, hvordan resultaterne skabes bedst. Næsten lige så mange (19 procent) peger på, at de mangler information om, hvordan opgaverne skal løses.
Hvis du som leder oplever, at dine medarbejdere giver udtryk for, at de mangler tid til opgaveløsningen, bør det måske give anledning til et kritisk blik på de daglige processer og til at få fundet ud af, om der er opgaver, der kan løses smartere eller som måske slet ikke behøver at blive løst.
I det følgende vil vi opsummere den række af tendenser med betydning for resultatskabelsen i fremtidens arbejdsliv, som har udkrystalliseret sig i vores undersøgelse og ikke mindst i flere af de eksterne bidrag og cases, som vi har med i rapporten ”Bæredygtige resultater – på sporet af et væredygtigt arbejdsliv”. Tendenser som man bør forholde sig til, hvis man ønsker at skabe de bedst mulige betingelser for en bedre resultatskabelse i et mere bæredygtigt og væredygtigt arbejdsliv.
Hvis vi skal skabe de bedste betingelser for en både bæredygtig og væredygtig resultatskabelse, er det nødvendigt også at give tid til pauser, restitution og fordybelse undervejs i arbejdsdagen.
Jeppe Rahbek fra Rahbek Media bruger udtrykket ”at brænde hjernen af”, som noget man for alt i verden skal undgå. Et af de redskaber, man med fordel kan bringe i anvendelse for at sikre de små hjernevenlige åndehuller i løbet af arbejdsdagen, er den såkaldte Pomodoro-teknik. Ideen er, at man holder en kort pause, hver gang man har arbejdet koncentreret om en opgave i 25 minutter. På denne måde er man med til at sikre, at medarbejderne også har hjernekapacitet og energi sidst på arbejdsdagen, og når de kommer hjem efter arbejdet.
Det er ikke sikkert, at Pomodoro er den rigtige løsning for alle. Men nyere forskning peger på, at vi simpelthen brænder ud, hvis vi ikke prioriterer tid til pauser og fordybelse i løbet af arbejdsdagen. Det er ikke tilstrækkeligt at holde weekend og holde ferie.
Derfor er der al mulig grund til at kigge nærmere på, hvordan vi kan indrette arbejdsdagen og tilrettelægge arbejdet mere hjernevenligt. Det handler ikke kun om Pomodoro og pauser, men også om en mere effektiv mødekultur, mulighed for hjemmearbejdsdage, fire-dages arbejdsuge med videre.
Der er ingen tvivl om, at Corona-perioden, som vi også har været inde på i flere af vores tidligere udgivelser, har sat strøm til tankerne om muligheden for en smartere indretning af vores arbejdsliv og arbejdspladser. Fx har vi lært, at man sagtens kan skabe resultater og være produktiv, selvom man ikke er synligt til stede på arbejdspladsen. Dermed har Corona-perioden været med til at tage livtag med det, som forfatteren Pernille Garde Abildgaard har kaldt for ”værkfører-doktrinen”, som handler om, at når bare jeg som leder kan se, at du er til stede, så skaber du også resultater.
Men som også Ali Cevik fra IT-virksomheden HR-ON er inde på i rapporten ”Bæredygtige resultater – på sporet af et væredygtigt arbejdsliv”, er der jo ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem, hvor mange timer du er på arbejde, og hvor meget du får produceret. Derfor er der god grund til at vi på fremtidens arbejdsmarked interesserer os mere for de resultater, der skabes, end for i hvor lang tid vi har været på arbejde.
Hos HR-ON har man taget konsekvensen af denne erkendelse og sat medarbejderne fri til selv at planlægge deres egen arbejdstid, ferie, barsel og behovet for barns sygedage. Det har både skabt bedre trivsel og bedre resultater.
Hos Rahbek Media indførte man ved årsskiftet 2022 en fire-dages arbejdsuge. Det er ikke nyt og findes i forvejen rundt omkring i både offentlige og private organisationer. Fordelene synes indlysende. Fx giver fast fredagsfri større fleksibilitet for den enkelte – også i forhold til familieliv mv. Rahbek peger også på en restitutionsgevinst, fordi medarbejderne er mere udhvilede og klar til at tage fat på arbejdet mandag morgen, når de har haft fri siden torsdag. Pointen med restitutionsgevinster ved en fire-dages arbejdsuge dokumenteres også af andre undersøgelser – bl.a. i danske case-studier af Pernille Garde Abildgaard.
Rahbek peger imidlertid også på, at en fire-dages arbejdsuge ikke er det endelige svar på ønsket om en mere fleksibel og medarbejderinvolverende tilrettelæggelse af arbejdsdagen. Faktisk peger de selv på, at der måske er brug for en endnu mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdsdagen, end den nuværende fire-dages arbejdsuge giver mulighed for. Vi skal med andre ord være opmærksomme på, at vi ikke blot erstatter én one-size-fits-all model med en anden one-size-fits-all model. Nøgleordet er her -fleksibilitet og medbestemmelse.
Selvom chefen synes, det er fantastisk at holde fri om fredagen, vil det måske for nogle medarbejdere give endnu mere værdi, hvis de fx kunne gå tidligere hjem hver dag, holde fri om mandagen eller onsdagen eller noget helt fjerde.
Vi kommer i det hele taget til at gøre op med one-size-fits-all-tankegangen. I de kommende år vil vi utvivlsomt komme til at fokusere endnu mere på, hvordan vi kan indrette arbejdslivet på en mere bæredygtig og væredygtig måde – og frem for alt på måder som tilgodeser de enkelte medarbejderes forskellige præferencer, døgnrytmer og familieformer.
En fire-dages arbejdsuge er uden tvivl ét bud på en mere fleksibel og bæredygtig tilrettelæggelse af arbejdet. Men det er ikke det eneste bud. Vi skal tilstræbe større diversitet, fordi vi er forskellige.
Hvis forsøget på at sikre en mere bæredygtig udvikling af vores arbejdsmarked og vores arbejdspladser skal lykkes, må vi alle, både ledere og medarbejdere, være parate til at indrette os på nye måder, som bidrager til formålet.
