Ledelse
2019
Fagartikel

De fire ledelsesdimensioner

De fire ledelsesdimensioner taler direkte ind i medarbejdernes arbejdslyst. På baggrund af dimensionerne kan vi udlede en række konkrete spørgsmål og behov, som lederen skal adressere, for at skabe arbejdslyst hos de mennesker, han eller hun skal lykkes sammen med.

Artiklen er et kapitel fra rapporten ”Når ledelse skaber arbejdslyst, 2018”, s. 37 til 39.


De fire ledelsesdimensioner - sådan forklarer vi indholdet


På baggrund af vores store datamateriale og de efterfølgende beregninger tegner de fire dimensioner sig tydeligt, mens andet viser sig at have mindre påvirkning på arbejdslysten. Er disse fire dimensioner så udtømmende for at beskrive, hvad der skal til? Næppe, men de er et værdifuldt, konkret og forståeligt afsæt for at udøve ledelse, der skaber arbejdslyst.

Dimensionerne i denne undersøgelse kan betragtes som et godt udgangspunkt for at lykkes i sin ledelse. Et nødvendigt og stærkt afsæt for at opnå de mål og skabe de resultater, som både organisationer, ledere og medarbejdere ønsker.

DIMENSIONERNE I LEDERENS HVERDAG

Undersøgelsens dimensioner kan forekomme umiddelbart genkendelige, og det, mener vi, er undersøgelsens styrke, da de er konkrete og håndgribelige ind i lederens hverdag.

Hvis vi betragter ledelse som en rejse, hvor lederen skal guide og understøtte rejsedeltagerne mod en kendt eller mindre kendt destination, så giver dimensionerne et afsæt for at holde sammen på teamet, udvikle medarbejderne og få dem til at blomstre.

I den forståelse bør lederen kontinuerligt forsøge at besvare de spørgsmål, som medarbejderne uvægerligt går med uanset, om de bliver udtalt eller ej.

INDDRAGELSE OG FRIHED ER KULTURELT INDLEJRET

Det er slående, hvor stærkt dimensionen Inddragelse og frihed står, når vi ser på dimensionens påvirkning af arbejdslysten. Den store effekt kan i nogen grad forklares af en dansk kulturel kontekst, hvor vi allerede i børnehave og folkeskole bliver inddraget og involveret i høj grad, og derfor er opflasket med at skulle tage stilling og tænke selv. Et kulturelt særkende og en styrke, som skaber selvstændige, kreative og fritænkende individer.

En tolkning af denne undersøgelses resultater kan derfor være, at dette fokus på involvering og fritænkning har præget os og indlejret sig så meget, at vi derfor forventer at møde det, når vi rammer arbejdsmarkedet.

Med andre ord vil fraværet af denne dimension stå i skærende kontrast til det, som særligt yngre generationer har fået ind med modermælken. Det billede, der tegner sig er imidlertid, at danske medarbejdere de facto oplever en høj grad af inddragelse og frihed på arbejdspladserne, og at forventningen dermed bliver mødt af lederne.

FRIHED KAN BETYDE MANGEL PÅ OPMÆRKSOMHED

Dimensionen Opmærksomhed og feedback ligger i forhold til både effekt og indhold i umiddelbar forlængelse af Inddragelse og frihed. Medarbejdere er mennesker, og mennesker har brug for at blive set. Undersøgelsen viser dog, at det står markant dårligere til med denne dimension.
En udlægning af denne forskel kan være det faktum, at mange ledere er pressede på deres tid. Det med-fører, at de i høj grad – og måske nogle gange af nød – delegerer og giver frihed. Bagsiden af den medalje kan være, at de ikke er nærværende og giver medarbejderne den ønskede opmærksomhed.

Et andet mere spekulativt bud på denne forskel kan være, at ledere bredt set er klar over, at inddragelse og frihed er en præmis i hverdagen. Hvis der er tale om et tillært greb, som er mere kalkuleret end oprigtigt ment, kan medarbejderne måske opleve, at de ikke reelt føler sig set og mødt som mennesker i form af ægte opmærksomhed.

UDGANGSPUNKT FOR AT SKABE MENING OG RETNING

Ser vi på effekttallene - altså hvor vigtige dimensionerne er for medarbejdernes arbejdslyst - kan vi konstatere, at der er en rangorden i dimensionerne.

En hypotese kan være, at dimensionerne Inddragelse og frihed og Opmærksomhed og feedback kan betragtes som en forudsætning for at få medarbejderne med på rejsen. Når mennesker føler sig mødt som mennesker, kan vi begynde at skabe Mening og retning, som er dimensionen med den tredje højeste effekt.

Følger vi denne logik, kan vi betragte meningsskabelse og retningssætning som noget, der i høj grad kan og måske bør skabes i samspil med medarbejderne selv, jævnfør de underlæggende behov for inddragelse, opmærksomhed og konstruktiv sparring.

ROLLEMODEL OG DYGTIG LEDELSE

Med det laveste effekttal kan det hurtigt blive konklusionen, at Lederen som rollemodel ikke er afgørende, men det vil være en fejlslutning. Det kan godt være, at Lederen som rollemodel ikke bidrager på samme niveau, når vi ser på den direkte sammenhæng til arbejdslysten. Ser vi til gengæld på sammenhænge til øvrige spørgsmål i undersøgelsen, kan vi slå fast, at dimensionen Lederen som rollemodel er stærkt koblet til tillid og medarbejdernes syn på dygtig ledelse. Der er altså for lederen god grund til at arbejde med de værdimæssige og personlige dele af lederskabet.