Hvordan kan man skabe flere og bedre resultater ved at sætte tempoet ned? Og hvad skal man være særligt opmærksom på, hvis man ønsker at implementere en 4-dages arbejdsuge? Hvordan bærer man sig ad med en turn around, hvor man i højere grad fastholder dygtige medarbejdere, som motiveres af samarbejde og af at se gode resultater på tværs frem for en mere individuel heltedyrkelse?
Og kan man skabe flere og bedre resultater ved at overlade planlægning af arbejdstid, ferie og barsel til medarbejderne selv?
Bliv klogere på disse spørgsmål og meget mere. Se med når Nicolai Skjøtt, seniorkonsulent hos Videncenter for god arbejdslyst er vært for en paneldiskussion mellem...
Eventet tager afsæt i rapporten fra Videncenter for God Arbejdslyst ”Bæredygtige resultater – på sporet af et væredygtigt arbejdsliv” fra 2023. I undersøgelsen bag rapporten, har vi spurgt mere end 2.500 repræsentativt udvalgte lønmodtagere om, hvordan det står til med deres arbejdslyst og med oplevelsen af at skabe resultater i deres arbejdsliv. Resultaterne af undersøgelsen suppleres med en række perspektiver på et mere væredygtigt arbejdsliv fra førende forskere og praktikere fra danske virksomheder og organisationer – du kan møde flere af dem på eventet.
Ali har mere end 20 års erfaring med ledelse og HR fra både nationale og internationale virksomheder og har blandt andet arbejdet for Sweco, Rambøll, Cowi og Danida. Ali deler i paneldebatten sine erfaringer med at sætte medarbejderne fri til selv at bestemme over arbejdstid, ferie og barsel.
Jeppe er optaget af, hvordan vi kan arbejde smartere og mere produktivt i hverdagen. Blandt andet harJeppe introduceret 4-dages arbejdsuge og en ”innovations-fredag”. Hør om hans erfaringer med en smartere tilrettelæggelse af arbejdsdagen.
Thomas er forfatter til flere bøger om ledelse og har også været med til at udvikle en model for det væredygtige lederskab. Lyt med når han deler sin viden om, hvordan man kan fremme organisatoris bæredygtighed – og ikke mindst hvorfor det er vigtigt.