Af Mads Lindholm, erhvervspsykolog, ph.d.
Artiklen er trykt i God Arbejdslyst Indeks 2018, s. 48-51
Mestring handler i bred forstand om at kunne håndtere de udfordringer, vi stilles over for. Igennem livet udvikler vi forskellige strategier, vi kan bruge til at klare de opgaver, krav og forandringer, livet byder på. I selve vores dannelse som mennesker er mestringen et omdrejningspunkt, fordi det er vores evne til at mestre livet, der i sidste ende er afgørende for vores muligheder og dermed for vores livstilfredshed og sundhed.
Derfor er det ikke mærkeligt, at det trækker dybe spor, når vi udfordres på følelsen af at lykkes med det, vi gør eller decideret oplever at mislykkes.
Igennem tiden er arbejdslivet kommet til at spille en stadig større rolle for både vores identitet og hele vores oplevelse af eksistensberettigelse. Møder vi et menneske for første gang, er et af de indledende spørgsmål ofte: Hvad laver du?
Det, vi beskæftiger os med, er tæt knyttet til vores selvfølelse og selvværd. Derfor er det naturligt, at det for langt de fleste – hele 99 procent ifølge en ny undersøgelse om mestring fra Krifas Videncenter for God Arbejdslyst – er enten vigtigt eller meget vigtigt, at man oplever, at man er god til sit arbejde. At lykkes i arbejdet er på den måde med til at bekræfte, at man mestrer livet.
I disse år bliver arbejdslivet udsat for store forandringer. Den teknologiske udvikling rokker ved fundamentet for mange virksomheder og brancher. Globaliseringen skaber nye muligheder, men betyder også for mange en øget usikkerhed og oplevelse af at miste kontrol.
Regeringen har nedsat et såkaldt Disruptionråd, der beskæftiger sig med netop disse problemstillinger. Disruption betyder egentlig en forstyrrelse – og derfor er det måske heller ikke så underligt, hvis man som medarbejder eller leder kan føle sig forstyrret i sin vante oplevelse af tryghed og kontrol.
De forandringer og forstyrrelser, som verden i disse år oplever, udfordrer naturligt vores følelse af mestring. For mestring handler på den ene side om den enkeltes evner og livsstrategier – og på den anden side i lige så høj grad om kendskab til den virkelighed, man befinder sig i. Jo mere man kender til den verden, man er en del af, des bedre rustet er man til at mestre de krav og udfordringer, den stiller. Og i takt med at verden kan opleves mere kompleks, foranderlig og uoverskuelig – måske endda forstyrret – kommer følelsen af mestring nemt under pres.
God Arbejdslyst Indeks 2018 skelner mellem personlig, social og faglig mestring. Og det er bemærkelsesværdigt, at det i høj grad er den personlige mestring, der kommer under pres på arbejdet.
I undersøgelsen peger 46 procent på, at det skyldes manglende personlige kompetencer, herunder manglende psykisk overskud, når man føler, man ikke lykkes tilstrækkeligt med arbejdsopgaverne. Lidt færre (38 procent) peger på, at det skyldes manglende faglige kompetencer, mens kun godt 16 procent peger på det sociale samspil med ledere og kolleger som årsag, når opgaverne ikke lykkes tilstrækkeligt.
Det opleves med andre ord i høj grad som et personligt og psykologisk problem, når man ikke lykkes i arbejdet. Og dermed som et ansvar, den enkelte står alene med – for det er naturligt lettere for arbejdspladsen at øge medarbejdernes faglige kompetencer eller styrke fællesskabet, end det er at styrke den enkeltes psykiske overskud.
Det er bemærkelsesværdigt, at det i høj grad er den personlige mestring, der kommer under pres på arbejdet. - Mads Lindholm
Det resultat ligger godt i tråd med de erfaringer, jeg gør mig i mit daglige arbejde som erhvervspsykolog, når jeg møder mennesker, der er ramt af stress. Stress handler sjældent alene om mængden af arbejde, men langt oftere om følelsen af utilstrækkelighed. Som en kvinde på et tidspunkt sagde: Min største udfordring er, at jeg ikke ved, hvornår jeg er god nok.
Følelsen af utilstrækkelighed kan have store sundhedsmæssige konsekvenser. Hvor følelsen af mestring er en afgørende komponent i oplevelsen af god arbejdslyst, så er den modsatte følelse – utilstrækkeligheden og oplevelsen af at mislykkes – tæt forbundet med mistrivsel og stress, og det kan forplante sig til hele livet: Når jeg ikke lykkes i mit arbejde, er jeg så overhovedet god nok som menneske?
Særligt de unge mellem 18-29 år oplever det som udtryk for manglende personlige kompetencer, når de ikke lykkes i deres arbejde. Det kan der være flere årsager til: En række undersøgelser tegner fx et billede af en generation af unge, der stiller meget høje krav til sig selv, og som har succes som en vigtig brik i den selviscenesættelse, som finder sted på bl.a. de sociale medier. Dertil kan lægges, at nutidens unge er opvokset med en global bevidsthed og en historisk stor mulighed for at rejse og kommunikere på tværs af grænser. Det kan øge udsynet – men også de unges oplevelse af, hvilke krav og forventninger, der skal indfries for at lykkes i livet.
Men ud over det særlige som kendetegner nutidens globaliserede ungdomskultur, så spiller alderen i sig selv formentlig også en rolle. Den livserfaring, der kommer med årene, kan være med til skabe en oplevelse af integritet og modenhed, der kan bekræfte følelsen af at være god nok.
I den psykologiske litteratur skelnes der mellem forskellige former for mestring. Det kan handle om den opgavemæssige mestring – fx at løse arbejdsopgaven tilstrækkeligt og godt. Men det kan også handle om den følelsesmæssige mestring: Hvordan reagerer jeg, når et projekt ikke lykkes, eller når det bliver utydeligt, om jeg er god nok? Kan jeg skelne min opgaveløsning fra mit selvværd? Ser jeg det, der ikke gik som planlagt, som en fiasko eller som en mulighed for at lære?
Sondringen mellem at mestre opgaven og at mestre følelsen, der knytter sig til opgaven, er væsentlig i det moderne arbejdsliv, hvor forandring og omskiftelige krav nærmest er en konstant. Det, der var godt nok i dag, er det ikke nødvendigvis i morgen. Samtidigt har den enkelte medarbejder fået en markant større indflydelse på sit eget arbejdsliv end tidligere, og må derfor også i stigende grad selv vurdere, hvornår arbejdet er gjort godt nok.
At være i tvivl om, hvad der er rigtigt, er en følelse, som det moderne arbejdsliv gør det væsentligt at kunne være i. Mestring betyder på den ene side, at kunne løse opgaven. Men det betyder på den anden side også at kunne håndtere følelsen, når opgaven gik anderledes end forventet eller håbet.
At skabe øget robusthed og oplevelse af mestring i det moderne arbejdsliv er ikke alene et spørgsmål om at blive bedre til opgaveløsning. Det er i lige så høj grad et spørgsmål om at mestre kompleksitet, omskiftelighed og usikkerhed, uden at usikkerheden forplanter sig til én selv.
En af nøglerne til at mestre foranderligheden er, at fokus ikke blot rettes på hvad, der skal gøres, men også på hvorfor.
Det første aspekt handler om, hvad jeg skal lave: Har jeg svaret på mine mails? Har jeg nået mine salgsmål? Har jeg ydet den service, jeg skulle? Alt det handler om, hvad man laver. Hvis følelsen af at lykkes er bundet op på disse ting, så kan følelsen af tilstrækkelighed billedlig talt nemt komme til at variere med antallet af ubesvarede mails i indbakken.
Det andet aspekt handler om, hvorfor man laver sit arbejde. Hvad er det for et livsmål, jeg søger at opnå igennem arbejdet? Hvilket formål har min arbejdsplads, og hvordan bidrager jeg til det? Hvordan gør jeg igennem mit arbejde en forskel for andre?
Spørgsmål som disse skaber et længere perspektiv og gør det mindre afgørende, om alle dagens opgaver gik som håbet, så længe arbejdet grundlæggende bidrager til arbejdspladsens værdiskabelse og til ens eget livsmål.