Mening
2020
Fagartikel

Giver det mening?

Nogle mennesker motiveres af at gøre en forskel for andre mennesker og se det store perspektiv i deres arbejde. Andre finder mening i deres opgaver, når de kan se den organisatoriske retning, eller de får deres kompetencer bragt i spil. Mening er altså ikke bare mening.

Denne artikel indgår i rapporten "Mening - fryns eller nødvendighed" . 

Af Videncenter for God Arbejdslyst

Vores undersøgelse viser en særdeles stærk sammenhæng mellem at opleve mening, og så samtidig trives og være motiveret på arbejdspladsen. Samtidig kan vi dokumentere, at de mennesker der går på arbejde for kun at tjene deres løn, har en lavere arbejdslyst-
temperatur, end dem der føler, at de bidrager ind i et større formål. Så uomtvisteligt må vi sige, at mening og arbejdslyst uløseligt hænger sammen. Mening er ikke bare fryns men en nødvendighed.

Men for nogle er arbejdet også blevet et identitetsprojekt, hvorfor vi i rapporten sætter spørgsmålstegn ved, om man kan have for meget mening i sit arbejde. Hvis hele vores identitet er hængt op på vores arbejdsliv, så stiller vi os i en sårbar position, hvor vi pludseligt kan blive overflødige pga. en organisationsændring, et ændret fokus, en krise eller en nedskæring på jobbet.

Mening er også at lave noget brugbart

Det kan også være meningsfuldt bare at levere et stykke værdifuldt arbejde, uden at man som individ forholder sig til den større mening. Antropologen Dennis Nørmark1 udfordrer oplevelsen af, at alt hvad vi gør, skal have en større mening. Ifølge ham kan det være meningsgivende i sig selv at udrette noget i det små, lave nogle produkter der bliver solgt eller skabe et overskud for en virksomhed. Flere af dem han interviewede til sin bog ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting” savnede ikke et større formål i arbejdet. De savnede bare at foretage sig noget brugbart. Vores undersøgelse viser også, at mere end halvdelen af danskerne primært går på arbejde for at tjene deres løn. Her spiller en større mening altså ikke en central rolle for dem.

Mening findes også uden for arbejdslivet

Men rigtig mange vil også nikke genkendende til, at det gør noget for livstilfredsheden og for arbejdslysten, når vi gør en forskel for andre mennesker, og når vi bidrager ind i en større sammenhæng. Det kan vi gøre på arbejdet – men også udenfor arbejdet. Ifølge Helge Hvid2, der er professor på Center for Arbejdslivsforskning på RUC, så finder vi i fremtiden i endnu større grad også meningen i vores fritid og i foreningslivet. Vi vil stadig stille store krav til meningen, men vi identificerer os med den i andre sammenhænge, end kun i arbejdslivet. Måske kommer vi til at arbejde mindre, og det vil give plads til nye aktiviteter.

Mening dykker og løn går op

Når vi som land er økonomisk og socialt velstillet, så får mening, ifølge antropolog Dennis Nørmark, en central plads i danskernes liv. Men kommer der en krise, så spår han, at mening rykker ned på dagsordenen, og en mere basal faktor som løn vil rykke op. Det bliver derfor interessant at kigge ind i, hvilken indflydelse den internationale Covid-19 krise får på vores oplevelse af mening og arbejdslyst i fremtiden.

Arbejdslyst og tryghed i ansættelsen

I Videncenter for God Arbejdslyst er vi meget optaget af, hvilken betydning tryghed i arbejdslivet har for arbejdslysten. Specielt nu hvor Danmark går gennem økonomiske udfordringer, hvor arbejdspladser har været lukket ned, og en del medarbejdere er blevet opsagt. Vi har siden 2015 forsket i, hvad der giver arbejdslyst, og her har vi identificeret syv faktorer, der har særlig stor betydning for arbejdslysten. I en kommende rapport vil vi kigge på de syv faktorer i en sammenhæng og perspektivere resultaterne i forhold til områder som ex. ændrede vilkår i ansættelsen, et større fokus på tryghed og rimelig løn men også på vilkår som mere fleksible arbejdsbetingelser med en større grad af medbestemmelse. Rapporten udkommer i foråret 2021.