Artiklen er trykt i God Arbejdslyst Indeks 2018, s. 62-65
Af: Louise Fredbo-Nielsen, fremtidsforsker
Jeg har igennem mit liv brugt ufattelig meget tid på at blive dygtig. Jeg har brugt månedsvis på at lave opgave efter opgave helt fejlfri og timevis på at drømme om de returnerede opgaver helt hvide og blanke – uden nogle røde streger og udråbstegn! At gøre det, de andre forventer. Sådan på bedste 12-tals-pige-manér lang tid før det var et begreb.
Men så blev jeg fremtidsforsker. Og når man bliver fremtidsforsker, får man et par helt unikke briller, som gør, at man lærer at se fremtiden uden den forvrængende bagage, man slæber rundt på til daglig.
Mine fremtidsbriller har zoomet ind på fremtidens vigtigste kompetencer, og jeg kan nu se, at perfektion ikke er det, der vil blive krævet af mig – eller dig - om 10 og 15 år. Dygtighed og mestring kommer nemlig til at handle om noget andet. Og kræve noget andet af dig. Hvad det lige er, kommer vi til. Men lad os først tage et kig på, hvad det er for nogle tendenser i samfundet og på arbejdsmarkedet, der kommer til at drive den udvikling.
En lang række arbejdsopgaver og jobfunktioner, som revisorer, p-vagter og sportsjournalister, vil forsvinde i de kommende år, efterhånden som kunstig intelligens, automatisering og cobots (robotter vi skal samarbejde med) gør indtog på arbejdspladserne. Men den gode nyhed er, at der opstår flere nye jobs, end der forsvinder. Vi kender bare ikke stillingsbetegnelserne endnu. Faktisk lever vi i en fantastisk spændende tid. Vi har alle muligheder. Det kræver selvfølgelig bare, at vi har energien og overskuddet til det.
Livslang ansættelse og 40 års jubilæer vil også blive afløst af fleksibilitet og mikrojobbing, hvor du tilbyder din arbejdskraft til flere arbejdsgivere i afgrænsede perioder. Og nedbrudte faggrænser hvor den dygtigste og mest egnede udfører en opgave - ikke den person, der er uddannet til det.
En tredje faktor, der kommer til at påvirke fremtidens arbejdsmarked, er, at flere mennesker lever længere. Alderdommen er ikke, hvad den har været, og mange bliver ikke gamle på samme måde, som man gjorde engang. Her er et af de områder, hvor der skal tænkes radikalt nyt, så vi i god tid kan sikre os, at det lange liv også bliver det bedre liv.
Nu har vi kigget tre trends i øjnene, men hvad betyder det for, i hvilken retning vores kompetencer skal gå?
Det vil altid være vigtigt at holde sig nysgerrig og forundringsparat til verden omkring os, så start med at blive rigtig god til det! - Louise Fredbo-Nielsen, fremtidsforsker.
Ét af de bedste råd, jeg har fået, er: Giv dig selv lov til at være inkompetent i en periode af dit liv. Eller i hvert fald være dårlig til noget. Prøv at acceptere, at du ikke kan være god til alting. Når du har givet dig selv lov til at være dårlig, har du nemlig samtidig åbnet den mentale dør, der giver dig lov til at blive dygtig til noget. Og her er tre egenskaber, du kan starte med at træne:
Når det i God Arbejdslyst Indeks 2018 bliver angivet, at den vigtigste årsag til, at vi ikke lykkes med vores arbejdsopgaver, er, at vi ikke har de tilstrækkelige personlige kompetencer, så ser jeg konturerne af en stor udfordring. Når en femtedel angiver, at de har de færdigheder, de har brug for, og hele 16 procent forholder sig passivt til kurser og efteruddannelse, så risler det sikkert også mange kursusudbydere koldt ned ad ryggen. Og det ryster da også nervøst i min krystalkugle. Det, vi skal kunne, og det, der bliver krævet af os, ændrer sig med teknologien og den kunstige intelligens’ indtog på kontor, fabrikker og veje rundt i landet. Så vi kan ikke bare sidde på vores flade, mens kaffen bliver kold, og de spændende opgaver bliver løst af en gruppe teenagere fra Ukraine.
Flere uddannelser og meget af det, du har lært på skolebænken, vil blive forældet i løbet af dit arbejdsliv, og mange af de jobs, vi kender i dag, eksisterer ikke om 20 år. Jeg er ked af at sige det, men du bliver kørt over ende, hvis du sidder helt stille. Tænk bare på typograferne, der tjente boksen på avisredaktionerne tilbage i 70’erne, men som ikke eksisterer som faggruppe i dag.
Så vi har en opgave i at give os selv en kærlig softwareopdatering – og hjælpe hinanden på vej med det. Fremtiden handler om at kunne genopfinde sig selv og genopfinde sine kompetencer, og der når du aldrig hen, hvis du insisterer på kun at aflevere fejlfri opgaver, som du har siddet og nørklet med ved dit skrivebord alene.
I al læring ligger der altid et element af frustration, hvor det hele bliver svært, og vores hjerne kaster et røgslør i desperation, der gør det nærmest umuligt at se klart. Min lille søn på 1 år stikker i et urhyl, når han ikke kan få den firkantede klods i det runde hul i kassen. Da jeg skulle lære brøkregning blev jeg så frustreret, at jeg bare havde lyst til at råbe og stikke af, fordi jeg ikke kunne finde ud af det. Hvordan reagerer du, når det bliver svært, og du har lyst til at give op?
I stedet for at gå i baglås af frustration, kunne du så trække vejret og sige “hmm, interessant”, træde et mentalt skridt tilbage og iagttage, hvad der sker, når du bliver frustreret. Brug din nysgerrighed, empati, irritation, dovenskab og fejl alt, hvad du orker. Har du brug for at lære at sende ufærdige ting til dit team, og have tillid til at de finder de fejl, der gør dig dygtigere? Eller har du brug for at sende et perfekt produkt til dit team, så du høster anerkendelse? Perfektion er kedeligt, og fejl er den eneste vej mod mestring og dygtiggørelse.
Selvom man er verdensmester i mestring, er der faktisk noget, der er ligeså vigtigt på fremtidens arbejdsmarked: Evnen til at kunne indgå i et forpligtende fællesskab. Flere virksomheder begynder allerede nu at gå fra headhunting, hvor de leder efter én god profil til et job, til teamhunting, hvor de leder efter et team af dygtige profiler, som – hold nu fast – er vildt dygtige til at gøre hinanden bedre. Det er ligesom at købe en blomst med indbygget gødning. Smart. Teamets kompetencer vokser, fordi de har forstået, hvad det vil sige at mestre mestring og at indgå i et forpligtende, dedikeret fællesskab, koordinere og arbejde i partnerskaber med kolleger, kunder, chefen, osv. Den sociale mestring bliver med andre ord ligeså vigtig som den faglige mestring.
En god gedigen barriere for at blive rigtig dygtig til noget er nulfejlskulturen og at stræbe efter ikke at lave fejl. I undersøgelsen her angiver de unge mellem 18 og 29 år mere markant end andre, at de ”i meget høj grad” føler sig gode på job, når de ikke laver fejl. Og det er en skam. Der er igennem tiden kommet meget innovation ud af at eksperimentere og fejle. Hvis det ikke var for store fejl, så ville vi ikke i dag have pacemakeren eller bobleplast, for at nævne to. Mine kolleger og jeg siger da også tit til hinanden: “Bare lav noget lort, vi andre kan forholde os til”, og så gør vi det superb derfra. For i jagten på at gøre alting så godt så godt bruger vi ude på arbejdspladserne ofte alt for meget tid og energi på at gøre en detalje, der senere viser sig totalt overflødig, så perfekt, så perfekt. Spild! Så vær ikke så bange for at lave fejl. Du lærer af at fejle – og det kan dine kolleger forholde sig til, og du kan gøre det bedre derfra.
Find en buddy som du kan gøre dig dygtig sammen med. I behøver ikke at ville i samme retning, men skal kunne give hinanden et kærligt klask og støtte.
Tænk over hvad der er behov for, at du bliver rigtig dygtig til om fem år. Hvad ville give dig energi at mestre og gøre, at du går gladere hjem på weekend fredag, end du gik på arbejde mandag? Og start så din træning sammen med din buddy i dag.
Der er behov for mestring og for at være virkelig dygtig til noget, men hvis du ikke lige kan passe det ind i opgaver, blebørn og aftensmaden, så pust bare ud. Der er alligevel plads til dig i fremtiden.
Det vil altid være vigtigt at holde sig nysgerrig og forundringsparat til verden omkring os. Så start med at blive rigtig god til det!
Perfektion er kedeligt, og fejl er den eneste vej mod mestring og dygtiggørelse. - Louise Fredbo-Nielsen, fremtidsforsker.
